International Topfodbold

......................................
 

Limone Cup er muligheden for at opleve en international topfodboldkamp.

Vi har de kontakter, der kan skaffe os billetter til topkampene i området.

I 2008 kom vi desværre ikke til international kamp.

Italien spillede landskamp under Limone Cup, men kampen blev desværre afviklet i Syditalien mange timers buskørsel fra Gardasøen.

 

I 2007 gjorde den internationale kampkalender, at kun enkelte grupper var til fodbold – Bundesligaopgøret Hansa Rostock – Schalke 04.

I 2006 var over 2.000 deltagere på plads på det legendariske San Siro Stadion i Milano til Champions League-opgøret mellem Inter og Spartak Moskva.



      

 

Vi kan endnu ikke oplyse, hvilken kamp der i 2010 bliver hovedattraktionen til Limone Cup, idet den internationale kampkalender først foreligger senere.

 

Tidligere har deltagerne haft lejlighed til at se disse kampe:

2005: Champions League AC Milan – PSV Eindhoven samt Serie A Inter – Livorno.
 

2004: VM-kvalifikationskampen Italien – Hviderusland og Bundesligaopgøret FC Bayern – Schalke 04.
 

2003: UEFA Cup-kampen  Parma - Metaluhr Donetsk samt Serie A-opgøret Brescia – Inter.
 

2002: Bundesligakampen 1860 München – Schalke 04.
 

2001: Champions League mellem Juventus og Rosenborg samt UEFA Cup mellem AC Milan og CSKA Sofia.
 

2000: Over 2.000 deltagere i Limone Cup så AC Milan og FC Barcelona spille 3-3. Ganske enkelt årets kamp i Champions League på et udsolgt San Siro.

 

Vi vil arbejde på højtryk for at sikre billetter til den mest attraktive kamp i uge 42.
 

Under hele forløbet op til Limone Cup 2010 holder vi naturligvis alle tilmeldte klubber løbende orienteret om mulighederne for international topkamp.



                   

Udover muligheden for at opleve stemningen til en international topkamp vil der være mulighed for, at man kan få en rundvisning på det fantastiske Guiseppe Meazza / San Siro Stadion i Milano, hvor både AC Milan og Inter har hjemmebane.

 

Rundvisningen er med engelsktalende guide og omfatter besøg både på selve stadion samt i AC Milan og Inters fælles museum – og der sluttes naturligvis af med et besøg i den store fanshop, hvor man kan købe sig en ægte spillertrøje med hjem.